Una victoria formidable ⚡

Forventningerne var høje da vi tog til Albertslund til vores anden kamp i sæsonen. Vi vidste, at det var en svær opgave mod et godt hold, men samtidig vidste vi, at vi kunne spille med på deres niveau.Vi kom udmærket fra start, hvor Marcus Weiss snød målmanden med et maskeret skud, som desværre ramte overliggeren. Albertslund stillede op i en forsvarsformation, vi var uvante til at spille overfor, hvilket gav lidt problemer og gav dem nogle kontrastød. Det ene af dem blev udnyttet og vi var bagud 1-0. De fik flere af slagsen, men her viste vores fremragende målmand, Nicolaj Bjerregaard, hvorfor han er fast inventar på holdet! Efter nogle ændringer fandt vi opskriften til at lirke Albertslunds forsvar op, og det betød masser af skud på mål. Kort inden pause kunne Jacob Lind skyde bolden i målnettet, og vi gik til pause med 1-1 og en god fornemmelse af at vi havde fået mere overtagelse af kampen. I pausen fik vi drøftet flere løsninger til at åbne op for modstanderen, og det virkede! Først var det Kasper Gram-Jensen, som kom fri på venstrekanten og med lidt held (og en fod fra en forsvarsspiller) fik han dirigeret bolden ind til 1-2. Kort efter satte vi en kontra i gang, hvor Bjerregaard kastede den frem til Peter, som lagde den kort af til Kasper, der derefter spillede debutanten Nicolai Mehli, som kynisk lagde bolden forbi keeperen. Et rigtig flot futsal mål og holdet var herefter fyldt med selvtillid. Senere følte Rasmus Thomsen, at han skulle være med på tavlen, da han sikkert satte sin inderside på en frispilning. Med en komfortabel føring på 1-4 kunne vi så småt lugte de første point i ligaen. For at færdiggøre arbejdet gjorde Dennis Lind det til 1-5 på et indspark, som efterhånden ligner hans spidskompetence. Mod Futsal Gentofte blev bolden rettet af, men i denne situation var der en lige linje fra hans højre fod til det nærmeste målhjørne. Endnu engang skal holdet hyldes for en fremragende præstation og et stort MUCHAS GRACIAS til vores sponsor, Gunner Larsen & Søn. Næste kamp er endnu engang på udebane, men denne gang drager vi til Frederikssund, hvor Fjordbold tager imod os. Kampen spilles lørdag d. 23/11 kl. 15:00 i Frederikssund Hallerne. ⚽ FACTS ⚽1-0 Albertslund1-1 Jacob Lind1-2 Kasper Gram-Jensen (selvmål)1-3 Nicolai Mehli1-4 Rasmus Thomsen1-5 Dennis Lind 
📢 KORT OG GODT 📢
  • Frederikssund Hallerne (Kalvøvej 13, 3600 Frederikssund)
  • Lørdag 23. November
  • Kl. 15:00
  • Kom og støt 🇪🇸