Historie

Los Amigos historie går langt tilbage, men det blev for alvor seriøst i 2012, hvor vi snørede futsalskoene i den grå indendørshal, og vi kun bestod af en flok unge drenge tilknyttet fodboldklubben LSF (Ledøje Smørum Fodbold). Dengang spillede vi fordi det var sjovt, det er det stadig, og for at holde os i form henover vinteren til udendørssæsonen. Vi kaldte os selv for Los Amigos og ikke mange troede vi kunne noget på en indendørsbane, og især ikke med en futsal bold.

Hvem troede det?

Der gik ikke længe og allerede året efter lå vi i futsal ligaen. Vi spillede ikke futsal, som man kender det med løbemønstre, screeninger og et virvar af taktik. Vi spillede bare helt almindelig fodbold som vi kender det bedst  ➞  Løb for din medspiller  ➞  spil bolden  ➞  hak på kassen når muligheden opstod. Det var vores grundtaktik og modstanderen kunne ikke rigtig dæmme op for det. De var vant til en helt bestemt type spil, nemlig futsal, som vi ikke rigtig havde gjort os i før nu.

Det første år endte vi på en flot 3. plads og vi drillede virkelig de store hold fra start af! Året efter endte vi på en 4. plads og det har måske noget at gøre med, at vi begyndte at spille mere og mere futsal, som man kender det. Vi fik nemlig en tidligere futsal unionstræner, Brian Espersen, der er enormt dygtig og klog på taktikken i futsal. Han lærte os hvordan man skulle løbe, screene og dække op for modstanderen. Det var svært, men vi ville lære det! Det medførte at modstanderen nu havde nemmere ved at dæmme for vores spil, men vi lærte det på den hårde måde. Pointene blev svære at hive hjem, men vi måtte arbejde for det!

Los Amigos = Landshold

Det var ikke kun grundtaktikken som hev pointene hjem, men lige så meget de individuelle spillere vi havde på holdet. Modstanderne kunne simpelthen ikke dæmme op for vores spil det første år og det gjorde, at nogle af vores spillere 🌟shinede🌟. Vi var ikke længe inde i den første sæson før tre af vores spillere, Peter Stephansen, Emil Kjærsgaard og Morten Borum Larsen blev udtaget til det danske futsal landshold. Kæmpe cadeau til dem!

Stikket blev trukket..

I 2014 efter sæsonen måtte vi trække stikket fra den bedste futsal liga. Vi blev nødt til at se realiteten i øjnene, da mange af vores spillere skulle på studieudveksling og det ene med det andet. Stikket blev trukket, men vi kunne se tilbage på to sjove og gode sæsoner, hvor vi havde gjort indtryk på holdene i futsal ligaen.

Los Amigos rejser sig på ny!

Drengene er blevet samlet igen, nye er kommet til og ambitionerne er høje. LA sigter højt. Vi skal tilbage i futsal ligaen! Vi har fantastiske sponsorer med os og rejsen er kun lige begyndt.

Hold øje med vores nyheder, og se hvor og hvornår vi spiller. Kom og støt os i rejsen mod ligaen!

Una vez Amigos siempre Amigos!

.